søndag den 15. januar 2012

Nær fremtid

Nu på lørdag d. 21 januar kl. 19 deltager jeg sammen med tegnerne Erik Petri og Ida Korneliussen i en omgang Tegneseriebeats. Jeg var faktisk lidt i tvivl om hvad tegneseriebeats var for noget da jeg blev spurgt. Oppe i hovedet fik jeg et underligt billede af en mand i træsko der gennempryglede en stak tegneserier med en tæppebanker. Mærkeligt, nå men det er det ikke. Tegneseriebeats er ifølge slagets general, tegneren Cav Bøgelund det her:

Tegneseriebeats går i korte træk ud på, at de 3 tegnere deltager i forskellige, korte discipliner.
Enten en af gangen, eller flere på samme tid. Interaktion med publikum er i højsædet.
Det hele bliver akkompagneret af en DJ, som holder liv i festen imens.

Så jeg blev klogere. Skulle man have lyst til at overvære seancen er adressen: Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg og så vidt jeg ved skal vi indvie et hegn, og hvor ofte får man lige lov til det...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar